Vandlaboratoriet er nu åbent
Vandlaboratoriet er nu åbent
D. 5. juli var en milepæl for udviklingen af havnekvarteret i Kerteminde! Det var nemlig åbningsdagen for det nye vandlaboratorie og indvielsesdagen for det nye moleforløb på Kerteminde Havn. Mange trodsede regn og blæst og mødte op for at se nærmere på det nye byggeri.
Vandlaboratoriet er en del af et nyt 700 m. langt promenadeforløb på Kerteminde Havn. Promenadeforløbet starter ved oplevelsescentret Fjord&Bælt og slutter på spidsen af den nye mole, hvor man fra det nye molefyr har en fremragende udsigt over både by og vand. Vandlaboratoriet er finansieret med hjælp fra Nordea-fonden og LAG MANK
Promenadeforløbet er en brik i omdannelsen af den gamle industrihavn til et nyt havnekvarter, der skal binde havn og by tættere sammen.
I Vandlaboratoriet er det tilladt at fiske med krabbefangere og små håndnet. Fangsten skal naturligvis håndteres forsigtigt og udsættes i bassinet igen efterfølgende. Sportsfiskerudstyr og deciderede fiskeredskaber er ikke tilladt.